Vi er en flok på ca. 3 seniorer i Ilde Ib's Klan.
Lige nu er en ny 'Klan' under opbygning og vi modtager meget gerne nye medlemmer og spejdervenner. Klanen har et godt socialt samvær, og der er altid plads til nye klan venner, nye meninger og et godt grin. Du kan sagtens være med selvom du ikke har været spejder før, det vigtigste er at du har lysten til at være med i et givende fælleskab.
For øjeblikket er der idéer om at Klanen kan udvikles til en 'Skovpatrulje' der bliver et enestående tilbud for dig der måske har afsluttet Tropsspejderlivet som 16 årig og som gerne vil mere spejd og friluftsliv. Det er en udvikling som nuværende Junior- og tropsledere gerne vil hjælpe til med at igangsætte. Skovpatruljen kan fortsat - som traditionen er i Møn Spejderne - hedde Ilde Ib's Klan og have tørklæder med særpræg. Men formen på møderne og aktiviteterne ændres i en mere udviklende og fantasifuld retning, med plads til flere ture og oplevelser der styrker kammeratskabet.
Skovpatruljen kan arbejde med friluftsliv på et højere plan, lave spændende og sjove aktiviteter i naturen, fremme gode venskaber, deltage i kurser, adventureløb, lejrture mm. Men også tage på kanotur, vandreture, shelterovernatninger, trætop lejr, hjælpe til i Spejdergruppen mv. I Skovpatruljen er det kun fantasien der sætter grænsen.